Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for undervisningens organisering

Undervisningens organisering


Formål

At danne rammer, som sikrer alle elever det bedste grundlag for læring, trivsel og dannelse.

Elevernes undervisningstimetal

Trekløverskolen sikrer de vejledende timetal og minimumstimetal for fagene.

Skoledagen er forkortet jvf. §16b og 16d www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1887 

Når skoledagen afkortes, bruges timerne til at skabe ekstra ressourcer i undervisningen (tolærerordning).


Skoledagens længde

Skolen tilrettelægger således, at skoledagen på almindelige dage ligger inden for nedenstående tidsrum:  

0. – 3. årgang: kl. 8.00 – 13.00/14.00  

4. – 6. årgang: kl. 8.00 – 14.00/15.00 

7. – 9. årgang: kl. 8.00 – 14.00/15.00 

Ringetider varierer efter afdeling.

Skoledagens længde kan variere på omlagte dage, som eksempelvis temadage, ekskursioner, lejrskoler og afslutning. Skoledagen består af faglige lektioner, understøttende undervisning og pauser. 


Elevernes placering i klasser

Skolen tilstræber gennem samarbejde med de institutioner, der afleverer børn til skolen at danne sig indtryk af børnene med henblik på den bedst mulig klassedannelse.

Skolen tilstræber gennem samarbejde med forældre, elever og institutioner, der afleverer børn til skolen, at danne sig et indtryk af børnene med henblik på den bedst mulige klasseplacering. Ud fra pædagogiske overvejelser i samarbejde mellem forældre og ledelse, kan der være mulighed for at flytte klasse.

Skolen orienterer skolebestyrelsen og forældrene så tidligt som muligt, hvis elevtallet, pædagogiske hensyn eller faglige forhold nødvendiggør nye klassedannelser. 
 

Holddannelse

Holddannelse i forbindelse med undervisningen i fag og emner kan på alle klassetrin ske af praktiske eller pædagogiske grunde. Der evalueres løbende på indsatsen.

  • Skolen tilstræber at bruge holddannelse på tværs af klasser og klassetrin, når det kan fremme undervisningsdifferentiering, elevernes motivation og fællesskabet på skolen.
  • Holddannelse på tværs af klasser og årgange.
  • På afdeling Sjørslev og Vinderslev arbejdes der med aldersblandet undervisning i 0.-2. klasse.
     

Klassedannelser i 7. klasse sker ud fra følgende kriterier:

  • Trekløverskolen tilstræber at lave harmoniske klasser både ud fra sociale og faglige kriterier. Dette skal ske i samarbejde mellem klasselærere og ledelse fra de tre afdelinger.
  • Klasselærerne er i dialog med eleverne i 6. klasse om deres sociale relationer forud for klassedannelsen.
  • Det tilstræbes, at eleverne mødes gennem faglige og sociale aktiviteter, mens de går på mellemtrinnet.
  • Ledelsen skal sikre et højt informationsniveau i forbindelse med overgangen til 7. klasse.
  • I starten af 7. klasse skal der være fokus på at skabe en god kultur og gode relationer i klasserne og på tværs af klasserne gennem trivselsarbejde og teambuilding.
  • Der laves, af ledelsen, en plan for arbejdet med overgangen fra 6. -7. klasse for hvert skoleår.
     

Understøttende undervisning

Undervisningen skal understøtte den faglige undervisning og/eller styrke eleverne personligt med læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning indeholder:

  • Træning af faglige færdigheder.
  • De obligatoriske emner (sundheds- og seksualvejledning, færdselslære og uddannelse/ job).
  • Motion og bevægelse.
  • Lektiehjælp. 
  • Elevsamtaler.

Skolen evaluerer årligt indsatsen omkring UUV. Dette sker i forbindelse med nedsættelse af skoletid og konvertering af timer til tolærerordning.
 

Specialundervisning

  • Skolen tilstræber at have den fornødne specialpædagogiske kompetence i personalegruppen til at specialundervisning kan gives til de elever, der fortsat er knyttet til en almindelig klasse.
  • Mellemformstilbuddet kan foregå både på klassen og på særligt udvalgte hold på tværs af klassetrin.
  • Fagligt løft i dansk (læseindsats) og matematik (1.-3. klasse).
  • Skolens mål er at være ordblindevenlig, herunder opsporing af læsevanskeligheder og uddannelse i brugen af LST (Læse- og skriveteknologier).
     

Valgfag i udskolingen

På Trekløverskolen udbydes der på 7. og 8. årgang de fire obligatoriske valgfag: 

  • Madkundskab.
  • Håndværk og design.
  • Musik. 
  • Billedkunst. 

Det tilstræbes at eleverne får deres førsteprioritet opfyldt.

Valgfaget i 7. og 8. klasse er placeret ugentligt.

Valgfag for 9. klasse er hele dage og bygger på høj grad af elevinddragelse.
 

Den åbne skole

Skolen indgår i samarbejde med lokalsamfundets kultur-, idræts- og foreningsliv samt med kunst- og kulturskoler, fritids- og klubtilbud, musikskoler og ungdomsskoler. 

Eksempler på samarbejde:

  • Den Kreative Skole (musikundervisning på 4. årgang).
  • Uddannelsesmesse med lokale virksomheder.
  • Virksomhedssafari (8.-9. årgang).
  • Ungdomsskolen (engelskundervisning).
  • DGI (håndbold, badminton, skytteforening).
  • Forældrepraktik (8.-9. årgang).
     

Vikardækning

Skolen tilstræber at tilknytte vikarer med et højt fagligt niveau.  
 

Ved længere fraværsperioder af fast personale (sygdom, efteruddannelse, orlov, ferie), vil det i videst mulige omfang prioriteres at have en fast vikar tilknyttet opgaven.  
 

Skolens ledelse er i tæt kontakt med vikarerne. 
 

Undervisningsdifferentiering

Motion og bevægelse

Tema- og projektforløb