Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forretningsorden for skolebestyrelsen ved Trekløverskolen

Formål

  • Skolebestyrelsen er et samarbejdsorgan, hvor både forældre, elever og skolens personale er repræsenteret.
  • I Skolebestyrelsen arbejder forældrene i fælleskab med skolens ledelse, medarbejdere og elever på fortsat at udvikle Trekløverskolen til en skole, hvor alle elever trives og bliver så dygtige, de kan.

Valg, sammensætning og konstituering

  • Forældre repræsentanter vælges for en 4 årig periode, med forskudt valg, så halvdelen af forældrerepræsentanterne er på valg hvert andet år.
  • Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter (der tilstræbes mindst en fra hver afdeling), 3, medarbejderrepræsentanter (en fra hver afdeling) g 2 elevrepræsentanter.
  • Skolebestyrelen vælger på det konstituerende møde formand og næstformand.
  • Næsformanden varetager formandens opgaver i dennes fravær.
  • Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage som gæster i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem.
  • Øvrige medlemmer af skolens ledelse kan også tilbydes en plads i skolebestyrelsen.
  • Skoleledelsen eller dennes stedfortræder fungere som sekretariat for skolebestyrelsen og deltager i møderne, men er ikke stemmeberettigede.
  • Hvis en forældrerepræsentant ønsker at udtræde af skolebestyrelsen inden periodens udløb meddeles dette snartest muligt til bestyrelsen. En suppleant indtræder herefter på den ledige plads.

Skolebestyrelsens opgaver og beføjelser

  • Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, eksempelvis omkring undervisningens organisering og samarbejdet mellem skole og hjem.
  • Skolebestyrelsen godkender skolens budget og fastsætter skolens værdigrundlag og skolens ordensregler.
  • Skolebestyrelsen har høringsret og medvirker ved fastansættelse af personale op skolen og er desuden i købende dialog med kommunens administration og politiske udvalg, efter behov.
  • Skolebestyrelsen afgiver årligt en beretning, som dækker skoleåret.
  • Årsberetningen formidles til skolens forældre og den lægges desuden på hjemmesiden senest 1. september hvert år.
  • Skolebestyrelsen fungerer på møderne. Det forventes, at medlemmerne forbereder sig til møderne fx. ved at læse bilag. På møderne kan aftales, at man frivilligt kan deltage i arbejdsgrupper, som arbejder imellem møderne.

Der henvises i øvrigt til styrelsesvedtægten for Silkeborg Kommunes skolevæsen (januar 2024) - se link: https://skolestyrelse.silkeborg.dk/styrelsesvedtaegt/folkeskoler

Mødevirksomhed

Mødeplan

  • Der udarbejdes ved skoleårets begyndelse en mødeplan med datoer for bestyrelsens møder. Planen vedtages på det første møde.
  • Der afholdes som udgangspunkt 6 ordinære møder årligt.
  • Der kan indkaldes til ekstraordinært bestyrelsesmøde, når formanden eller 1/3 af bestyrelsens medlemmer ønsker det.

Dagsorden

  • Formanden fastsætter dagsordenene for møderne og udsender mindst 4 hverdage inden mødet til medlemmerne en dagsorden med eventuelle bilag.
  • Dagsorden udarbejdes så vidt muligt i samarbejde med næstformand og skoleleder, og med input fra den øvrige  bestyrelse. Også henvendelser fra udefrakommende (elever, forældre og personale) kan sættes på dagsordenen.
  • Skolebestyrelsens årshjul danner udgangspunkt for planlægning af mødetemaer og dagsordenspunkter for skoleåret.
  • Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsorden, skal det meddeles formanden senest 10 kalenderdage før mødet af holdes.
  • De dagsordensansvarlige kvitterer for modtagelsen af punktet og beslutter, om hvordan og hvornår punktet skal på dagsordenen.

På mødet

  • Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. Suppleanter har mulighed for at deltage i alle skolebestyrelsesmøderne.
  • Er et medlem forhinderet i at deltage, meldes afbud til skolelederen. I særlige tilfælde, kan der gives mulighed for at deltage online til møderne, på samme vilkår som de fremmødte.
  • Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer (7 forældrerepræsentanter og 3 medarbejderrepræsentanter) er til stede.
  • Medlemmerne kan kun deltage i skolebestyrelses afstemningen, når de deltager i mødet.
  • Alle beslutninger træffes simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
  • Mødeledelsen varetages af formanden, medmindre andet aftales.
  • Der vælges en ordstyre, evt. efter turnus.
  • Bestyrelsesmedlemmerne har tavshedspligt ved personfølsomme sager (personale- eller elevsager). Elevrepræsentanterne må ikke deltag ved sådanne sager.

Referat

  • Sekretariatet udarbejder på mødet et beslutningsreferat.
  • Det tilstræbes at referatet gennemgås og godkendes på mødet.
  • Det godkendte referat offentliggøres på skolens hjemmeside.

Godkendt af skolebestyrelsen den 20/8 2024. Bestyrelsen kan til enhver tid ændre i sin forretningsorden.