Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Indsats hvis der er mistrivsel

Indsats hvis et barn/klasse/årgang ikke trives

Når vi konstaterer mobning, handler det om at reparere det sociale fællesskab der er i gruppen. Hvis der på trods af det løbende arbejde med at sikre trivslen blandt eleverne, alligevel forekommer tilfælde af mobning og manglende trivsel blandt elever, sættes nedenstående i værk.

  • Kontakt de voksne - skolen skal kende til mobningen, hvis denne skal afhjælpes. Forældre og kammerater er i denne fase meget vigtige brikker i forhold til at videregive information. Erfaringen viser at en tidlig indsats har afgørende betydning, så en forebyggende henvendelse kan også være relevant
  • Kontaktlærer/pædagog orienterer teamet, som efterfølgende laver en handleplan og aftaler, hvilke tiltag der skal iværksættes. De berørte forældre og ledelsen kontaktes og der afholdes evt.et møde med de involverede 
  • Akt-teamet kan vejlede i forhold til at lave en handleplan
  • Teamet følger udviklingen og samarbejder om at bringe trivslen tilbage. Forældrene  og ledelsen holdes løbende orienteret.