For at sikre at vi har den samme forståelse af de centrale begreber er her et forsøg på at definere hvad vi mener når vi taler om:
Definition af trivsel
Trivsel handler grundlæggende om hvordan vi har det - alene og sammen.
Trivsel er forudsætningen for at lære noget som helst. Trivsel er ikke kun et middel til at lære noget - trivsel er også noget i sig selv. Når børn skal lære nye færdigheder i skolen og have mod til at gøre noget nyt, er de nødt til at have det godt.
Definition af mobning
Mobning udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på årgange.
Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra.
Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer mens andre ikke anerkendes, og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med.
Mobning handler altså ikke om et mobbeoffer og en mobber, eller om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage og holdt udenfor af, og i et fællesskab.
Mobning kan både foregå “i virkeligheden” og på nettet.