Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for røgfri skoletid

Princip for røgfri skoletid

Silkeborg Kommune har besluttet at udvide det nuværende rygeforbud på skolens matrikel til at indføre Røgfri Skoletid for alle elever på folkeskoler og specialskoler i Silkeborg fra 1. januar 2020. Røgfri Skoletid betyder, at det ikke længere er tilladt for eleverne at ryge i skoletiden, hverken på eller uden for skolen. Det er en udvidelse af det tidligere forbud mod at ryge på skolens område.

Princippet for Røgfri Skoletid gælder for alle former for rygning og brug af tobak, herunder alle nikotinholdige produkter. Princippet skal forebygge, at eleverne begynder at ryge og skal støtte eleverne til at vælge røgfrihed.

Eleverne

  • Skolens elever må ikke ryge i skoletiden. Dette gælder også på ture, udeskole, lejrskole mv.
  • Hvis en elev overtræder rygeforbuddet, kontakter skolen forældrene for at orientere om det og for at aftale et forløb for at undgå, det sker igen.
  • Derudover håndteres overtrædelse i lighed med overtrædelse af skolens øvrige ordensregler.
  • På 6. og 7. klassetrin undervises i viden om rygnings skadelige effekter på sundhed, herunder elevernes holdninger til rygning, samt give eleverne redskaber til at kunne sige nej til rygning. I forløbet introduceres eleverne for reglerne i skolens princip for Røgfri Skoletid. Undervisningen skal være en fast del af undervisningsplanen for klassetrinet.

Forældre

  • Det er vigtigt, at forældrene støtter op omkring princippet om røgfri skoletid, også hvis man deltager i aktiviteter i skoletiden.      _______________________________________________________________________________________________

    De næste skridt:

    1. Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.

2. Skolelederen implementerer princippet efter drøftelse med skolebestyrelsen.

3. Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.

De formelle rammer:

Princippet ligger i forlængelse af skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt Folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 45, stk. 2, at ” Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen”.

December 2020

Skolebestyrelsesformand, Anders Herlev Ahrenfelt

Skoleleder, Kewin Hvidt Larsen