Action card for kommunikation
Oktober 2021
Planens anvendelse ift. Kommunale indsatsplaner
Se alle indsatsplanerne på: https://beredskabsplan.silkeborg.dk/Afdelingens-delplaner/Skoleafdelingen/Delplan-Skoleafdelingen
- Alvorlig ulykke eller dødsfald i skoletiden.
- Arbejdsnedlæggelse.
- Brand.
- Drikkevandsforurening.
- Dødsfald uden for skoletiden.
- Farligt vejr/nødpasning.
- Forsyningssvigt el, vand eller varme.
- Kemisk udslip.
- Krise og psykisk førstehjælp til børn.
- PLOV.
- Radikalisering.
- Risiko for smitte med alvorlig sygdom.
- Andre situationer, der kræver en bredere orientering eller ekstern håndtering.
Opgaver
- Sikre at alle interessenter er orienterede om situationen på det rette niveau og med de fakta, der er tilgængelig på det gældende tidspunkt for at skabe ro og undgå rygtedannelse.
- Sikre at alle parter kan gennemføre de påkrævede handlinger i situationen.
- Sikre at børn og medarbejdere skærmes fra medierne.
Ansvar for kommunikationen
- Intern kommunikation: Udvalgt talsperson fra skoleledelsen. Skoleleder kan delegere formidlingen af information til medarbejdere.
- Ekstern kommunikation: Områdeleder eller udvalgt talsperson fra krisestab.
- Koordinationen mellem de to talspersoner og den eksterne indsatsleder sker løbende.
Skolens interessenter
Interessenter |
Hvad vil de være interesseret i at vide? |
Pædagogiske medarbejdere |
|
Elever |
|
Pårørende |
|
Øvrige forældre |
|
Øvrige faggrupper på skolen – herunder også gæster på skolen |
|
Afdelingsledelsen |
|
PPL |
|
Skoleafdelingens Sekretariat fx Skoleafdelingens hjemmeside |
|
Øvrige kommunale afdelinger fx Kommunikationsafdelingen, Børne og Familieafdelingen, Ejendomme, m.fl. |
|
MEDIERNE |
|
Eksterne myndigheder fx Brand og Redning, Politiet, Forsyningen, ?? |
|
Naboer til skolen |
|
Borgere i byen |
|
Kollegaer på andre skoler |
|
Andre, som er vigtige at huske ved en hændelse? |
|
Handlinger – intern akut kommunikation såvel som orienterende information
Ledelse:
- Udpeg talsperson i ledelsen. Så få personer som muligt udtaler sig om situationen for at undgå misforståelser.
- Talspersonen skal være tilgængelig. Ring altid tilbage, hvis det loves og følg op på, at det bliver gjort.
- Indsaml information så hurtigt som muligt ved at kontakte implicerede og dem, som kan have oplysninger om pågældende sag.
- Gå selv ud med nyheder, opdateringer eller orienteringer så hurtigt som muligt i tidsangivne meddelelser, når indholdet er bekræftet og aftalt med Områdeleder /ekstern kriseleder.
- Pårørende godkender, hvis muligt indhold, der omhandler dem.
- Lav en intern interessentanalyse (Se ovenfor). Hvem er vigtigst i situationen, og hvad vil de være interesseret i at vide?
- Informér skolens medarbejdere så tidligt som muligt, så de ikke skal læse eller høre om hændelsen i medierne. Medarbejderne skal klædes på med den viden, der er tilgængelig, så de efter aftale kan være med til at videreformidle til fx elevgruppen og varetage en tryghedsskabende rolle.
- Opdater fakta om situationen løbende. Ved længerevarende hændelser gives informationer og placeres informationer på steder, der giver interessenterne overblik.
- Overvåg nøje presseomtale og korrigér fejl omgående.
Medarbejdere:
- Henvis alle, der spørger til en situation, til din leder.
- Hvis du bliver bedt om at formidle information videre fra din ledelse, så er det vigtigt, at du spørger ledelsen, hvis du er i tvivl om noget.
Gode råd til alle, der udtaler sig
Udtal dig kun til interessenter og medier, hvis du har fået bemyndigelse fra en overordnet leder – så beskytter du dig selv i en følelsesmæssig situation og værner om den kriseledelse, der foregår andetsteds.
Udtal dig som udgangspunkt altid om:
- Forhold, der har kritisk betydning for borgernes evne til at tage vare på egen og andres sikkerhed og sundhed, fx akutte forholdsregler eller handlingsanvisninger.
- Synlige dele af kommunens indsats, dog altid under hensyn til andre myndigheders indsats (fx Brand og Redning, Politiet, m.fl.).
- Praktiske foranstaltninger, der udelukkende vedrører kommunens eget ansvarsområde, fx krisehjælp m.v.
Sig, hvad du ved, og kun, hvad du ved! (og evt. også, hvad du ikke ved endnu):
- Informér om fakta, så du undgår rygtedannelse.
- Gæt aldrig og kom ikke med tolkninger på andres informationer.
- Sæt i perspektiv så situationen ikke bliver blæst op til at være mere alvorlig, end den reelt er.
- Placer ikke skyld og kom ikke med bebrejdelser.
- Vær troværdig så borgerne også tror på os bagefter.
Kommunikationskanaler og mødesteder
Kommunikationskanaler
Hvor får de primære interessenter information om en hændelse:
- Akut i forbindelse med (fx PLOV, Brand, m.fl.)
- Ledelsen: Mobil eller SMS.
- Medarbejdere: Ved brand aktiveres brandalarmen. Ved PLOV råbes der gentagne gange PLOV.
- Elever: Varslingssystem. De voksne omkring sig.
- Forældre: Den aftalte talsperson sender Aula-besked. Personlig opringning fra Skoleleder eller Områdeleder ved skade eller dødsfald: Kontaktnummer i Aula.
- Pårørende til medarbejdere: Medarbejdere ringer selv til én pårørende, så snart som muligt og beder denne om at ringe rundt til andre i familien/venner. Personlig opringning ved skade eller dødsfald: Nærmeste kontaktperson findes i TRIO under den pågældende ansatte.
- Andre akutte kanaler eller redskaber: Kommunes informationskanaler.
- Orienterende (fx dødsfald uden for skoletiden, arbejdsnedlæggelse, m.fl.)
- Medarbejdere: Fælles besked ved mødested og derefter fælles besked i Aula.
- Elever: Fælles besked i klassen og derefter fælles besked i Aula.
- Forældre: Fælles besked i Aula. HUSK aftale med evt. pårørende.
- Andre kanaler eller redskaber til orientering: Kommunes informationskanaler.
Mødested for information
Akut mødested: Hvis alle mødes, skal man mødes på sportspladsen. Personale mødes på personalerummet.
Orienterende mødested: Personalerummet og derefter AULA.