Trekløverskolen vægter samarbejdet mellem skolen og hjemmene højt. Forudsætningen for at lykkes med børnenes skolegang, er et godt samarbejde mellem dem der kender børnene bedst og de professionelle i skolen. Således tilstræber vi altid at have en god kontakt mellem skole og hjem, baseret på gensidig tillid og tryghed.
Skole-hjem samarbejdet tager udgangspunkt i det vedtagne princip herfor, men udmøntes forskelligt på de forskellige årgange og matrikler. Fælles for alle er dog at samarbejdet er handler om alle parter bedst støtter op omkring børnenes læring og trivsel.
Princippet for skole-hjem samarbejdet er følgende:
Overordnet formål: at sikre et konstruktivt og forpligtende samarbejde mellem skole og hjem
Skole/ hjem samtale (1-2 gange årligt)
Formål: at sikre at forældrene har medindflydelse
- tager udgangspunkt i elevplanen
- orientering om elevens trivsel og faglige niveau
- samt dialog mellem forældre(elev)og lærere
- som udgangspunkt deltager eleven i samtalen
- på 1. og 7.årgang kan skolen vælge at afholde samtalen i elevens hjem
Løbende dialog mellem skole og hjem
Formål: at sikre en konkret og informativ kommunikation
- tager udgangspunkt i orientering om klassens trivsel
- orientering om ændringer i forbindelse med faglige ting
Individuel kontakt mellem skole og hjem
Formål: at sikre en tæt kontakt samt et gensidigt ansvar for barnets trivsel
- tager udgangspunkt i barnets trivsel, faglighed og barnets involvering i sociale sammenhænge
- ved behov for at drøfte yderligere, kommunikeres der telefonisk
- der kan aftales et møde på skolen
- skolens personale og forældre er gensidig ansvarlige for denne del
Besøg af forældre i undervisningen
Formål: at understøtte forældres involvering af barnets skolegang, herunder at styrke relationen mellem forældre og skolens personale
- tager udgangspunkt i forældrenes lyst og interesse
- besøget varsles klassens/ årgangens lærere
- forældre indgår som en naturlig del af undervisningen