Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ordensregler

Trekløverskolens ordensregler

Formål

Formålet med ordensreglerne er at skabe:

- et godt skoleliv, som en forudsætning for, at alle kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt

- de bedste rammer for elevernes trivsel og læring

- et trygt undervisnings- og arbejdsmiljø
 

Elevråd, personale og skolebestyrelse er enige om, at følgende værdier danner grundlag for Trekløverskolen:

  • Fællesskab og inddragelse.
  • Tillid og tryghed.
  • Anerkendelse og gensidig respekt.
  • Udvikling og læring i fællesskab.
                                     

Samvær

Alle har et ansvar for at skabe god trivsel for dem, der går og arbejder på skolen

  • Vi tager hensyn og respekterer hinanden.
  • Vi taler pænt til og om hinanden.
  • Vi respekterer og passer på hinandens ting.


Fysiske rammer

Der skal være rent og pænt på skolen

  • Skolen og skolens møbler behandles ordentligt.
  • Alle rydder op efter sig selv - både inde og ude.
  • Toiletterne efterlades rene.
  • Duksene tjekker efter endt skoledag, at lokalet forlades ryddeligt, at vinduerne er lukkede og at stolene er sat op.
     

Udenfor skolen

Elever fra 8. og 9. klasse må forlade skolen i pauserne under forudsætning af, at man ligesom på skolen opfører sig ordentligt og hensynsfuldt

      • Der tages hensyn til andre på gaden
      • Det er kun for at handle, man går ind i en butik
      • Der tages hensyn til butikkens øvrige kunder

Mobiltelefoner mv.

Der skal være fokus på et godt undervisningsmiljø, der ikke forstyrres af mobiltelefoner i timerne. Lærere, pædagoger og elever har et fælles ansvar for at udarbejde holdbare løsninger for et godt læringsmiljø

  • Mobiltelefoner, computer, Chromebook, iPad, laptop, tablet og lign. devices bruges i undervisningen til skolerelateret indhold.
  • Der skal ikke foregå fritidsrelateret brug af devices i undervisningen.
     

Rygning

  • Tobaks- og nikotinprodukter og alkoholiske drikke er ikke tilladt i skoletiden.
     

Penge og værdigenstande

  • Eleverne har selv ansvaret for værdigenstande, de medbringer i skolen. Skolen har ingen erstatningspligt eller forsikring, der dækker skader eller tyveri.

Erstatningspligt

  • Hvis elever forsætligt ødelægger eller beskadiger skolens ejendom, medfører det erstatningskrav fra skolens side.
  • Hvis elever ødelægger andre elevers ting, er det almindeligvis en sag mellem de to parter. Skolen kan støtte med at formidle kontakt mellem familierne.

 

Der henvises til cirkulære for god ro og orden i folkeskolen, som beskriver, hvilke foranstaltninger, skolen kan iværksætte, hvis en elev ikke følger ordensreglerne i skole- og i fritiden: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1951